×
Polyetherpolyolmolekyler er visse typer kemikalier, der bruges til at fremstille polyurethan-endeprodukter. Disse molekyler har en bestemt region, kaldet ryggen, som er afgørende for både molekylets egenskaber og dets funktion. Polymerryggen består af gentagne enheder af noget, der kalder sig ethylene oxide og propylene oxide. De forbinder sig sammen som en kæde, hvilket skaber et langt, bøjeligt opbygning. Denne fleksibilitet er fordelagtig ved produktion af en bred vifte af polyurethan-produkter. Der er nogle unikke træk ved de silicone polyether surfactant som gør dem med stor potentiale for implementering i en masseproduktionsform. Et af deres fedte egenskaber er, at de kan kemisk binde stærkt til andre materialer, såsom isocyanater. Dette gør dem nyttige i mange ting, såsom foam isolering og lim.
En anden betydelig karakteristik er, at den polyol og isocyanat er modstandsdygtige over for vand og kemikalier. Det gør dem velegnede til områder med vand eller hårde kemikalier, såsom byggebranchen eller bilproduktion. De er fleksible og elastiske, så de kan udholde stress og tryk uden at blive ødelagt. Uden den samme stivhed, der bestemmer, hvordan polyether-polyol-molekylerne er opstillet, har de frihed til at være ordnede meget forskelligt, med mange permutationer baseret på, hvad det endelige produkt skal være som. Ved at variere, hvordan molekylene er sammensat, kan producenterne lave materialer med forskellige egenskaber - f.eks. hvor bløde eller hårde de er.
En sådan konfiguration er den lineære, hvor ethylene oxide og polyol isocyanate er forbundet i en ret linje. Det giver materialer, der er mere bøjelige, og lettere at anvende i coatings og adhesiver. En anden konfiguration er grebet, hvor regionerne forbinder sig i en trætopologi. Det producerer materialer, der er stivere og tykkere, godt egnet til funktioner såsom foam isolation og sealants.
Struktur af acrylpolyol er af stor betydning for forarbejdning af polyurethanematerialer. Disse materialer har anvendelser i flere industrier, fra byggeri til bilproduktion. Polyurethan laves ved at blande polyether polyoler med isocyanater, hvilket udløser en kemisk reaktion, der omdanner blandingen til et stærkt og brugbart materiale.
Strukturen af bio polyol påvirker slutproduktet. For eksempel vil polyether polyoler være lineære, hvilket resulterer i et fleksibelt, spredbart polyurethan. Men hvis de er grebne, vil polyurethanen være stivere og godt egnet til isolation og sealants.
